36.000 pendlere fra udlandet får kørselsfradrag i Danmark

0
3161

Pendlere med bopæl i udlandet får kørselsfradrag for ca. 1 milliarder kroner årligt. Flest bor i Sverige, men listen domineres af østeuropæiske lande, viser opgørelse fra Skatteministeriet

I 2018 fik 35.775 personer, der bor i udlandet, kørselsfradrag for at køre mellem deres job i Danmark og deres bopæl i udlandet. Året før var det ca. 39.000 og i 2016 var det 38.000.

Det viser tal fra Skatteministeriet.

De fleste – 11.866 i 2018 – bor i Sverige. Mens ellers er det østeuropæere, der dominerer listen over personer, der får kørselsfradrag for at arbejde i Danmark.

Polen er på 2. pladsen, Tyskland på 3. pladsen, Rumænien på 4. pladsen og Litauen på 5. pladsen.

Hele listen kan ses her:

Kilde: Skatteministeriet

I alt gives der kørselsfradrag for ca. 1 mia. kroner årligt til pendlere i udlandet. Det giver en samlet skatteværdi på ca. 300 mio. kroner.

Det samlede kørselsfradrag for alle arbejdstagere i Danmark er på ca. 20 mia. kroner. Dermed tegner pendlere med bopæl i udlandet sig for ca. 5 procent af fradragene.

Loft over kilometer vil være i strid med EU

Tallene er kommet frem, fordi Enhedslistens Søren Søndergaard har stillet spørgsmål om emnet til skatteminister Morten Bødskov (S). Han har også spurgt, om Danmark vil kunne lægge et loft over kørselsfradrag, så det kun er muligt at få fradrag for de første 600 km. Men det vil være i strid med EU-retten, fastslår ministeriet:

”Såfremt der fastsættes et loft, så det i langt de fleste tilfælde rammer personer med bopæl uden for Danmark, vil det stride mod EU-rettens grundlæggende princip om arbejdskraftens frie bevægelighed. Der forekommer næppe afstande mellem bopæl og arbejdsplads på over 600 km indenfor landets grænser. Et sådant loft pr. dag vil derfor i langt de fleste tilfælde ramme personer, der transporterer sig til og fra arbejde på tværs af Danmarks grænser. Ud fra den betragtning er det umiddelbart vurderingen, at et sådant loft ikke vil være i overensstemmelse med EU-rettens regler om arbejdskraftens frie bevægelighed,” skriver ministeriet i svaret til Søren Søndergaard.