Fire pirater, som sidder fanget på en dansk fregat i Guineabugten i Afrika, vil formentlig kunne ende med at få ophold i Danmark. Det viser, at der er brug for et opgør med de internationale konventioner, mener Dansk Folkepartis udlændingeordfører
Fire pirater, som i sidste uge blev fanget af den danske fregat Esbern Snarre i Guineabugten i det sydvestlige Afrika, kan ende med at blive asylansøgere i Danmark.
De fire pirater opholder sig lige nu på Esbern Snarre, efter at de torsdag blev varetægtsfængslet in absentia i København Byret.
De blev fanget efter en ildkamp med den danske besætning på Esbern Snarre, som kostede fire andre pirater livet.
Danmark har ikke en aftale med landene i området om en udlevering. Derfor kan det ende med, at piraterne enten må sættes fri i Guineabugten eller overføres til retsforfølgelse i Danmark, hvor det er sandsynligt, at de vil kunne blive, når de har udstået deres straf.
“Hvis de står til dødsstraf eller tortur i deres hjemland, sender man dem ikke hjem,” siger forsvarsadvokat Rasmus Sølberg, som har beskæftiget sig med internationalt pirateri, til TV2.
Han henviser til en lignende sag fra Holland, hvor somaliske pirater blev fængslet i Holland. De endte med at få asyl efter at have udstået deres straf.
“Sagen er jo, at de somaliere hellere ville sidde i fængsel i Holland, end de vil hjem til Somalia. Men om det kan danne præcedens til, at man får pirater, der bevidst angriber for at komme til Danmark? Ja, det er jo et af de scenarier, der kan være,” siger Rasmus Sølberg til TV2.
“Sagen er jo, at de somaliere hellere ville sidde i fængsel i Holland, end de vil hjem til Somalia”
Rasmus Sølberg, forsvarsadvokat, til TV2
Asyl til pirater, der ville dræbe danskere?
Sagen får Dansk Folkepartis udlændingeordfører Pia Kjærsgaard til at kræve et opgør med de internationale konventioner. For det er konventions-forpligtelser, der kan medføre den absurde situation, at Danmark skal give asyl til pirater, der ville dræbe danske soldater.
”Med ét slag er kriminelle, rå og brutale pirater dermed forvandlet til stakkels flygtninge, som vi skal have ondt af, idet de risikerer forfølgelse i deres hjemland,” skriver Pia Kjærsgaard i en klumme på Jyllands-Postens netavis, jp.dk.
”Man ser allerede for sig, hvordan himmel og jord skal sættes i bevægelse med alskens sprogundervisning og integrationsforløb,” tilføjer hun.
Pia Kjærsgaard: Forældede konventioner
Pia Kjærsgaard mener, at sagen understreger, at konventionerne er forældede. Flygtningekonventionen er fra 1951 og var møntet på de store, midlertidige flygtningestrømme i Europa i kølvandet på 2. verdenskrig. Ikke på den nuværende situation, hvor migranter rejser til Europa fra Afrika og Mellemøsten i håb om et bedre liv og uden nogen forpligtelser til at tilegne sig vestlige værdier.
”I stedet medbringer de alt for ofte hjemlandenes kaos og mangel på respekt for demokrati, kønnenes ligestilling og frihed i deres mentale bagage. Resultatet ser vi i Sverige, hvor banderne reelt har taget magten i flere bydele, og hvor mord og drab er blevet en del af hverdagen,” skriver Pia Kjærsgaard.
Hun mener, at det er på tide, at danskerne spørges til råds om konventionerne via en folkeafstemning:
”Vi er i 11. time. Endnu er her ikke som i Sverige, men også her er hverdagen blevet utryg for de mange danskere, som bor i de udsatte områder. Vi skal fjerne konventionerne, før de fjerner os. Vi skal spørge danskerne i en folkeafstemning, om de vil være med til at sende dette vigtige signal til omverdenen,” skriver Pia Kjærsgaard i sin klumme i JP.dk.
