Regeringen anklages for løftebrud om udenlandsk arbejdskraft

0
1879
Statsmininister Mette Frederiksen sagde i sin nytårstale, at regeringen vil gøre det lettere at hente udenlandsk arbejdskraft til Danmark. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Socialdemokratiet har tidligere afvist at ville sænke grænsen for, hvor meget udlændinge fra ikke-EU-lande skal tjene for at kunne få ophold i Danmark. Nu er regeringen villig til at diskutere beløbsgrænsen. Det er et løftebrud, siger DFs finansordfører René Christensen

”I debatten om regeringens reformudspil har erhvervslivet ønsket, at det skal være lettere at få arbejdskraft udefra. Det er vi villige til at diskutere”.

Sådan sagde statsminister Mette Frederiksen (S) i sin nytårstale lørdag aften.

Den melding får nu Dansk Folkeparti til at beskylde regeringen for løftebrud.

Socialdemokratiet har igen og igen slået fast, at partiet ikke vil være med at sænke såkaldte beløbsgrænse, som er den mindsteløn, udlændinge uden for EU skal tjene årligt for at få arbejds- og opholdstilladelse i Danmark.

Men både nytårstalen og andre meldinger fra regeringen viser, at regeringen nu er klar til at sænke grænsen for, hvor meget udenlandsk arbejdskraft kan aflønnes med, mener DF.

DF-ordfører: Utroligt

Beløbsgrænsen er i dag på 445.000 kroner. Står det til Venstre, Konservative, Liberale Alliance, Radikale Venstre og store dele af erhvervslivet, skal grænsen sænkes til markant. Venstre og Konservative har foreslået 330.000 kroner. Liberal Alliance mener grænsen skal halveres.

Mette Frederiksen nævnte ikke noget beløb i sin nytårstale. Faktisk nævnte hun slet ikke ordet ’beløbsgrænse’. Hun tilføjede også, at det ”skal gøres klogt” og kun i en begrænset periode og i udvalgte brancher.

Men finansminister Nicolai Wammen har i et interview med Berlingske sagt, at regeringen er villig til at diskutere beløbsgrænsen.

På den baggrund mener Dansk Folkepartis finansordfører René Christensen, at der tale om et løftebrud:

”Jeg synes det er utroligt, at Socialdemokratiet ikke holder mere fast,” siger René Christensen til Berlingske.

”De har sagt at de ikke ville. Derfor åbner de jo en dør på klem, der ellers var lukket, så ja, det er jo et løftebrud,” siger han.

Rene Christensen er DFs finanordfører. Foto: Carsten Lundager

”Soleklar” afvisning i 2018

Det er ikke mindst en kronik, som Mette Frederiksen i september 2018 skrev sammen med DFs formand Kristian Thulesen Dahl, der får DF til at bruge ordet løftebrud. I kronikken gjorde den nuværende statsminister det nemlig helt klart, at Socialdemokratiet under ingen omstændigheder ville være med til at rokke ved beløbsgrænsen:

”Beløbsgrænsen er ualmindelig vigtig for vores partier. For både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet. Beløbsgrænsen er nemlig et redskab, der skal forhindre, at lønningerne presses ned af udenlandsk arbejdskraft. Derfor vil vi sige det soleklart: Beløbsgrænsen vil ikke blive sat ned, så længe Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har noget at skulle have sagt!,” lød det i den fælles kronik.

Læs kronikken: Mette F. og Thulesen Dahl: Beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft bliver ikke sat ned med vores stemmer

Enhedslisten, der også er modstander af at sænke beløbsgrænsen, ser også kritisk på den nye udmelding fra regeringen:

”Hvis det er sådan, at Socialdemokratiet ender med at bakke op om en sænkelse af beløbsgrænsen, om man så kalder det en gigantisk kovending eller et løftebrud, vil resultatet være det samme: Det vil være en knytnæve lige i ansigtet på danske løn- og arbejdsvilkår,” siger Rune Lund.

Han tilføjer, at han “ikke har fantasi til at forestille” sig, at Socialdemokratiet “vil løbe væk fra deres løfte med 180 kilometer i timen”.

Analyse: Vil åbne for dumping

Dansk Folkeparti har tidligere slået til lyd for, at beløbsgrænsen burde være endnu højere. I 2018 konkluderede en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at op mod 380.000 danskere vil få konkurrence fra billigere udenlandsk arbejdskraft, hvis grænsen sænkes fra 418.000 til 330.000 kroner.

“Sænker man grænsen, åbner man for arbejdskraft, der kan gå ind og tage langt flere forskellige typer af job. Og dermed ikke kun de jobstillinger, der kræver medarbejdere med særlige kompetencer,” sagde Lars Andersen, direktør for AE-rådet, dengang til Fagbladet 3F.