Nuttede pandaer er Kinas tak til Danmark for at underkaste sig kinesisk udenrigspolitik

0
2663
Pandaen Xing Er spiser bambus på Chengdu Research Base of Giant Panda Breeding i Chengdu i Kina, tirsdag den 2. april 2019. Pandaerne Xing Er og Mao Sun flyver torsdag den 4. april 2019 til København med mellemlanding i Beijing.De bliver fragtet i hver sin kasse. Den 10. april vil dronningen, statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) samt en håndfuld kinesiske repræsentanter byde pandaerne velkommen i det nye pandaanlæg i haven på Frederiksberg. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Dansk Folkepartis udenrigsordfører Søren Espersen bryder sig ikke om det kinesiske panda-udlån til Danmark. For de to nuttede pandabjørne, som kommer til Danmark torsdag, er Kinas tak til Danmark for at underkaste sig kinesisk udenrigspolitik, mener Søren Espersen

De to kinesiske pandaer Mao Sun og Xing flytter i morgen ind i Zoologisk Have i København. De er udlejet af den kinesiske stat for 6,7 millioner kroner om året i 15 år, og de kan se frem til en fornem velkomst på onsdag den 10. april, hvor Dronningen, Kronprinsen, statsminister Lars Løkke Rasmussen og den kinesiske ambassadør kigger forbi til gallaindvielse af et spritnyt pandaanlæg, tegnet af stjernearkitekten Bjarke Ingels.

Fra da af vil publikum strømme til Zoo for at se pandaerne, og der vil blive sagt ”næææh” og ”nåååh” om de sort-hvide bamser, som kan boltre sig i et anlæg til den nette sum af 160 millioner kroner.

Dansk Folkepartis udenrigsordfører Søren Espersen, der også er formand for Udenrigspolitisk Nævn, regner også med at kigge forbi. Ikke til indvielsen, for han har andre opgaver på onsdag. Men på en fridag med sine børnebørn. For Søren Espersen synes også, at pandaer er søde og sjove.

Men når han står der og kigger på de bambusgnaskende bamser, bliver det med stærkt blandede følelser. For lige så søde han synes de er, ligeså ubehagelig finder han den politik, der ligger bag panda-udlånet. For pandaerne er Kinas måde at sige tak til Danmark for at have underkastet sig kinesisk udenrigspolitik på, mener han

”Jeg er lige så glad for pandaer som alle andre, og jeg vil gerne se dem. Men vi skal kunne handle med alle og lave sådan nogle udvekslinger med alle lande, uden at der følger betingelser med. Det gør der i det her tilfælde, og det bryder jeg mig ikke om,” siger Søren Espersen.

Den ene af de to pandaer fotograferet tirsdag i Kina. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Fra verbalnote til pandaerne

For selv om det ikke bliver sagt direkte, går der ifølge Søren Espersen en lige linje fra panda-udlånet og til den såkaldte verbalnote, som Folketinget vedtog i 2009. Verbalnoten handlede om det dansk-kinesiske forhold og i den afskrev Danmark at ville kæmpe for tibetansk selvstændighed. Forinden havde Danmark haft et meget anspændt forhold til Kina i nogle måneder, fordi daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen havde holdt et uformelt møde med Tibets religiøse overhoved Dalai Lama.

Men med verbalnoten løsnede tingene pludselig op, og siden har Danmark ført en meget forsigtig kurs overfor Kina. En kurs, som det kinesiske styre kvitterede for i 2014, hvor dronning Margrethe og prins Henrik fik overrakt pandaerne som gave under et statsbesøg i 2014. Gaven havde form af 15-årigt udlån.

”Mit synspunkt er, at vi skal kunne handle med fanden selv, men der skal ikke stilles krav om, hvilken udenrigspolitik vi fører,” siger Søren Espersen, og nævner flere eksempler på, at kineserne blander handel og udenrigspolitik sammen.

”I tiden op til verbalnoten var dansk erhvervsliv udsat for chikane. Containere blev glemt i en havn, nye licenser blev trukket i langdrag osv. På et tidspunkt skrev 40 erhvervsfolk et fortvivlet brev til regeringen, og det førte så til verbalnoten, som Enhedslisten og Dansk Folkeparti stemte imod som de eneste. Da den var vedtaget, forsvandt problemerne på mirakuløs vis,” fortæller Søren Espersen, som gerne bruger betegnelsen kommunist-Kina og minder om, at det er et brutalt diktatur, der driver fangelejre, censurerer og undertrykker mindretal og anderledes tænkende.

Klar til afrejsen til Danmark… Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Trusler og bandbuller

Den kinesiske chikane bliver ikke udtrykt på skrift. Det sker ofte via en telefonopringning fra ambassaden. Det skete for eksempel, da Pia Kjærsgaard i Søren Espersens tid som pressechef i Dansk Folkeparti skulle have overrakt en taiwanesisk orden på et hotel i Nordsjælland. Da blev hotellet kontaktet af ambassaden, som truede med aldrig at ville benytte hotellet igen. Søren Espersen har også selv oplevet at få en bandbulle af en kinesisk topembedsmand under et besøg i Kina. Det skyldte, at folketingets formand Pia Kjærsgaard havde holdt et møde med Tibets eksil-premierminister Lobsang Sangay.

Skulle regeringen have sagt nej til modtage pandaerne?

”Nej, det ville nok være svært. Jeg kan godt forstå, de har sagt ja, og pandaerne vil da sikkert blive en god forretning for Københavns Zoo. Men regeringen bliver nødt til at sige til kineserne, at vi vil mødes med dem vi vil”.

Men det kan så gå ud over dansk erhvervsliv?

”Hvis det gør det, så må jeg opfordre virksomhederne til at finde nogle andre markeder. Hvis statsministeren ønsker at mødes med Dalai Lama, så skal han gøre det. Det skal Kina ikke blande sig i,” siger Søren Espersen.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix