Dansk Folkepartis landbrugsordfører Lise Bech er stadig rystet over beslutningen om at aflive 17 millioner danske mink. Hun mener ikke, at regeringen endnu har fremlagt dokumentation for, at det nødvendigt at aflive samtlige mink
Hun kalder det “den værste dag i mit politiske liv”, og dagen derpå er Dansk Folkepartis landbrugsordfører Lise Bech stadig dybt berørt over onsdagens beslutning om at aflive samtlige 17 mio. danske mink. Samtidig efterlyser Lise Bech mere dokumentation for, at det er nødvendigt at nedlægge hele det danske minkerhverv, som beskæftiger ca. 6000 mennesker og henter milliarder af kroner hjem i eksportindtægter.
“Jeg er stadig skeptisk. Jeg synes ikke, at der er fremlagt et ordentlig fagligt grundlag for beslutningen. Jeg savner evidens for det, man gør,” siger Lise Bech.
Tre sider risikovurdering
Det var på et pressemøde onsdag eftermiddag, at statsminister Mette Frederiksen (S) bekendtgjorde, at alle 17 millioner danske mink skal aflives hurtigst muligt.
Baggrunden er en risikovurdering fra Statens Serum Institut. Den viser, at en muteret version af coronavirus har spredt sig fra mink til mennesker. I følge seruminstituttet kan denne mutant-virus true effekten af en fremtidig coronavaccine.
”En fortsat minkavl under en igangværende COVID-19 epidemi indebærer en betydelig risiko for folkesundheden, herunder for mulighederne for at forebygge COVID-19 med vacciner,” står der i risikovurderingen, der kan læses her.
Seruminstituttet kommer dog ikke selv med en anbefaling om at aflive alle mink:
“Seruminstituttet er blevet bedt om at lave en risikovurdering. Der står ikke noget håndfast i notatet om, at alle mink skal slås ned. Det er en beslutning, som regeringen selv har truffet,” siger Lise Bech.
Eksperter undrer sig
Masse-aflivningen er allerede gået i gang, men flere eksperter stiller spørgsmål ved beslutningen.
Professor i infektionssygdomme ved Københavns Universitet Jens Lundgren, der er en af landets førende viruseksperter, siger til Politiken, at han ikke aner, hvad det er for mutationer, der er tale om:
“Er det nyt eller de mutationer, seruminstituttet allerede har meldt ud? Vi ved intet, alle os, der arbejder på højtryk for at få udviklet vacciner og antivirale lægemidler. Og vi har ikke før været så bekymrende over de mutationer fra mink, som det tyder på, at vi nu skal være. Derfor er det simpelthen ikke godt nok, at verdenssamfundet på den måde holdes hen,” siger professoren.
Han kritiserer, at Statens Serum Institut ikke har fremlagt yderligere oplysninger:
»Problemet er, at de ikke har fortalt, hvad det er for mutationer, de har fundet, hvis der er tale om noget helt nyt. Og hvis det er de gamle, tidligere omtalte mutationer, der nu bekymrer så meget, så skal vi jo alle forstå hvorfor. Det står der intet om i risikovurderingen, og de har intet offentliggjort andre steder«, siger Jens Lundgren til Politiken.
Vaccine-forsker: Truer ikke vores virus
Professor Ali Salanti fra Københavns Universitet er sammen med andre forskere i gang med at udvikle en coronavaccine. Han siger til Politiken, at han på nuværende tidspunkt ikke er bekymret for, at en mink-muteret virus vil gøre vaccinen virkningsløs.
“De to små minkmutationer, som mine kolleger fra Statens Serum Institut har opdaget, vil efter min bedste overbevisning ikke være et problem for hverken vores vaccine eller de mange vacciner, der er under udvikling ude i verden. Der skal i min optik flere mutationer til, før der kunne opstå problemer i forbindelse med vaccineudviklingen,” siger Ali Salanti til Politiken.
Lise Bech: Flere data på bordet, tak
Lise Bech understreger, at hun mener, at der skal tages størst mulig hensyn til folkesundheden. Men hun efterlyser, ligesom eksperten Jens Lundgren, at der fremlægges et mere grundigt datagrundlag end den tre siders risikovurdering, som nu kan læses på Fødevareministeriets hjemmeside:
”Det mindste man kan bede om, når der skal træffes så drastisk en beslutning, er at man lægger datagrundlaget frem og at man hører flere eksperter, herunder udenlandske eksperter. Lige nu virker det til, at det er et meget smalt felt af eksperter, der er blevet konsulteret,” siger Lise Bech.
Folketingets ordførere blev orienteret om beslutningen bare 1,5 timer inden onsdagens pressemøde klokken 16. Lise Bech har ikke siden fået mere information fra regeringen, ud over de to pressemøder, der har været afholdt.
Kan du ikke forstå, at det er nødvendigt at handle hurtigt og at man skal prioritere hensynet til sikkerheden højest?
”Jo, men ved vi, om vi er på den sikre side med dette her? Skulle man ikke, når man træffer sådan en beslutning, høre hvad man gør i andre lande? Man kan jo ikke fortryde det her med tilbagevirkende kraft. Når alle mink er aflivet, er løbet kørt. Så er branchen væk. Der bliver ikke engang bevaret nogle avlsdyr,” siger Lise Bech.
Kræver fuld erstatning
Nu er masse-aflivningen i gang og derfor gælder det nu om at sikre minkavlerne en ordentlig erstatning, siger Lise Bech. Hun er ikke tvivl om, hvordan denne erstatning skal fastsættes. Det skal ske med udgangspunkt i Grundlovens § 73 – den del, der handler om ejendomsrettens ukrænkelighed:
”Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning”.
Med andre ord: Der er tale om ekspropriation. Derfor skal avlerne kompenseres 100 procent.
”Jeg har hørt erhvervsministeren tale om hjælpepakker, men vi må kræve fuldstændig erstatning til mink-erhvervet. Staten overtager jo de facto deres ejendomme, jord og bedrifter, og der er følgeerhverv, som mister hele deres indtægtsgrundlag. Så det er et tocifret milliardbeløb vi taler om. Men det må alle være med til at betale,” siger Lise Bech.
