Dansk Folkeparti samlede torsdag et stort flertal i Folketinget om en ny magtudredning. Den skal bl.a. se på, om regeringen har fået for meget magt i forhold til Folketinget. ”Der er brug for at nogle tænksomme folk ser på tilstanden for det danske demokrati,” siger DFs Morten Messerschmidt
Der skete noget i sommeren 2019, som nu fører til, at et stort flertal i Folketinget vil have kulegravet, hvordan magten udøves i det politiske Danmark anno 2020.
Mette Frederiksen og Socialdemokratiet overtog regeringsmagten, og som noget af det første, blev der oprettet et nyt politisk sekretariat i statsministeriet med Mette Frederiksens særlige rådgiver Martin Rossen som chef. Martin Rossen fik samtidig, som den første ikke-folkevalgte nogensinde, fast plads i regeringens magtfulde koordinationsudvalg og økonomiudvalg. Og i kølvandet herpå fulgte en række historier om ansættelser af presse- og kommunikationschefer i ministerierne, der kom fra Socialdemokratiet eller havde arbejdet for regeringens ministre.
Samme sommer sad Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt og læste en bog, der beskæftigede sig med magtudredningen fra 2003 – et omfattende forskningsprojekt, der var blevet sat i gang på foranledning af Folketinget i 1994. Magtudredningen analyserede det danske folkestyres situation ved indgangen til det 21. århundrede. Den kortlagde bl.a. vilkårene for den demokratiske samtale, medierne og den offentlige sektor.
V-ordfører: Ærgre mig det ikke var vores forslag
Og mens Morten Messerschmidt læste både bogen og med bekymring fulgte den nye S-regerings tiltag, blev han overbevist om, at der var brug for en opdateret version af magtudredningen. Også fordi verden har udviklet sig markant, siden forskerne afsluttede deres arbejde i 2003. Dengang var eksempelvis Facebook og Twitter endnu ikke opfundet, og telefoner var stadig noget, der primært blev brugt til at telefonere i.
Derfor stillede Dansk Folkeparti i februar et beslutningsforslag om at lave en opdateret version af magtudredningen, og torsdag kunne Morten Messerschmidt og DF glæde sig over, at stort flertal i Folketinget bakker op om ideen. Ja, Venstres Karsten Lauritzen sagde endda under torsdagens 1. behandling i Folketinget, at det ærgrer ham, at det ikke var Venstre, der havde stillet forslaget.
Kun regeringspartiet Socialdemokratiet ville ikke stemme for. Begrundelsen er DFs konkrete forslag om, at Folketinget skal pålægge regeringen at nedsætte et udvalg af eksperter fra universiteter, virksomheder, fagbevægelse, foreningsliv m.v. Det går ud over armlængdeprincippet, mener uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen. Men regeringen erklærede sig enig i, at “det er vigtigt at kigge på vilkårene for demokratiet”. Derfor er det et så godt som enigt Folketing, som nu sætter gang i arbejdet.
Magten forskydes fra Folketinget til regeringen
”Det er jeg selvfølgelig rigtig godt tilfreds med. Både fordi der er sket ganske meget, siden magtudredningen i 2004. Demokratiet er noget helt andet i dag, blandt andet på grund af de sociale medier. Men også fordi vi det seneste år har oplevet en regering, der virkelig opruster overfor Folketinget, bl.a. ved at sætte spindoktorer ind i besluttende organer. Derfor er der brug for at få nogle tænksomme folk til at se på tilstanden for det danske demokrati. Er det stadig der, hvor vi gerne vil have det,” siger Morten Messerschmidt.
Hvorfor er det et problem for demokratiet, at eksempelvis statsministerens særlige rådgiver Martin Rossen sidder i regeringens koordinationsudvalget og økonomiudvalg?
”Når der sidder medlemmer af regeringens besluttende organer, som Folketinget ikke kan kalde i samråd, stiller det Folketinget svagere i forhold til regeringen. Det er et udtryk for, at der sker en magtforskydning fra Folketinget til regeringen, og det bør man forholde sig kritisk til,” siger Morten Messerschmidt.
Hvad får danskerne ud af, at nogle forskere nu skal sidde i flere år og granske demokratiet?
”De får forhåbentlig en rapport, der peger på styrker og svagheder ved det danske folkestyre, og hvis forskerne finder frem til, at der eksempelvis er sket for stor en magtforskydning fra Folketinget til regeringen, så kan vi gøre noget ved det ved at stille nogle skrappere krav til, hvordan regeringen skal agere i forhold til Folketinget,” siger Morten Messerschmidt.
Forskere bakker DF-forslag op
Ud over Folketinget kan DF glæde sig over opbakning fra forskningsverden. I maj skrev tre forskere fra Syddansk Universitet en kronik i Berlingske under overskriften “Dansk Folkeparti har ret – vi skal have en ny magtudredning”. Her skrev de blandt andet, at der er brug for at få kastet lys over, at en stigende del af lovarbejdet er flyttet væk fra politikerne og offentligheden:
“Ny forskning peger på, at en større del af indholdet i lovgivningen overlades til embedsmændene uden Folketingets aktive deltagelse og kontrol. Andre har fremhævet, at politiske sager oplyses med mørkelygter, og at tal, jura og fakta tilskæres efter regeringens politik,” skrev de tre forskere, hhv. Michael Baggesen Klitgaard, professor, SDU, Robert Klemmensen, professor, SDU og Niels Opstrup, lektor, SDU.
Den første magtudredningsanalyse var ni år undervejs, men Morten Messerschmidt mener ikke, at opfølgeren behøver at tage nær så lang tid.
”Meget af det metodiske arbejde ligger der fra den første magtudredning, og der er også lavet andre analyser siden, som der kan trækkes på, så det er min forventning, at det kan afsluttes indenfor et par år,” siger Morten Messerschmidt.
Læs DFs beslutningsforslag her: Forslag til folketingsbeslutning om udarbejdelse af en opdateret udgave af magtudredningen
Læs Berlingske: Professorer og universitetslektor: Dansk Folkeparti har ret – vi skal have en ny magtudredning
