Tilskud til at passe egne børn i Danmark omfatter ægtefæller af EU-borgere, der arbejder i Danmark. Og tilskuddet kan tages med til hjemlandet, fremgår det af et svar til Horsens Kommune, som er ved indføre tilskudsordningen. Claus Kvist Hansen (DF), byråds- og folketingsmedlem fra Horsens, er overrasket og finder det urimeligt, at ordningen kan tages med ud af landet
Hvis en mand fra et andet EU-land er i Danmark for at arbejde og han bor i en kommune, som yder tilskud til pasning af egne børn, så kan hans kone få tilskud til at passe deres børn – ikke bare i Danmark, men også i hjemlandet.
Det fremgår af et svar, som Horsens Kommune har fået fra Børne- og Socialministeriet.
Som det hedder i svaret:
”Det er korrekt, at tilskud til pasning af egne børn kan medtages til et andet EU-land. Det gælder både danske statsborgere og unionsborgere, jf. ovenfor. Det er dog en forudsætning, at der fortsat er ret til ydelsen i Danmark, og at der ikke gøres brug af en lignende ordning i det andet EU-land”.
Kan tage tilskud med til Polen
Byrådet i Horsens skal mandag aften tage stilling til, om kommunen skal indføre ordningen med tilskud til pasning af egne børn. I den forbindelse har byrådsmedlem Claus Kvist Hansen, der også sidder i Folketinget for Dansk Folkeparti, stillet en række spørgsmål til forvaltningen. Og til sin egen overraskelse har han fået det svar, at EU-borgere kan få del i ordningen, uden at være bosiddende i Danmark.
Claus Kvist Hansen har spurgt til følgende helt konkrete eksempel:
Betyder det så f.eks., at en polsk mor med tre børn kan rejse op til sin mand, der bor og arbejder i Horsens, og derefter kan opnå ret til dette tilskud på linje med en dansk forælder? Er der krav om, at en EU-borger (eller en dansk borger) i tilskudsperioden skal være bosiddende i Danmark?
Og han har fået dette svar, som kommunen har indhentet hos Børne- Socialministeriet:
”Hvis den polske ægtefælle – efter bevilling af tilskud til pasning af egne børn i Danmark – rejser tilbage til Polen med børnene, vil hun være berettiget til at modtage tilskuddet i Polen, under forudsætning af, at hendes mand fortsat har status som arbejdstager i Danmark, jf. ovenfor, og af at hun ikke modtager lignende ydelser i Polen”.
DF vil stemme imod
Tilskuddet, som Horsens Kommune vil indføre, er på 3500 kroner om måneden pr. barn. Claus Kvist Hansen siger, at han ikke kan forestille sig, at det har været meningen med ordningen, at den skal kunne tages med til udlandet:
”Jeg er overrasket over, at det er sådan. Jeg tror ikke, at nogen havde skænket den tanke, at hvis en kommune vil tilbyde denne ordning til sine borgere, så vil resten af Europa kunne få del i den,” siger han.
På den baggrund vil Dansk Folkeparti stemme imod, når sagen behandles i byrådet mandag aften.
”Ved første øjekast synes vi, at det var en god ide. Derfor stemte vi for i udvalget. Men så ville jeg lige have tjekket, om det med at tage tilskuddet med til at andre EU-lande er en mulighed. Og når det er det, så stemmer vi imod. For det her åbner jo for ladeport af misbrug – eller i hvert fald for at bruge ordningen på en måde, som det ikke var tanken,” siger Claus Kvist Hansen.
Kan ikke stille sprogkrav
Han vil nu bringe sagen videre til Folketinget. Og det er ikke kun muligheden for at tage tilskuddet med ud af landet, der er problematisk, mener Claus Kvist Hansen. Et andet problem er, at der ikke kan stilles sprogkrav. Der står ellers dagtilbudslovens § 87 stk. 2, at den generelle betingelse for at få tilskud er at ”ansøger har tilstrækkelige danskkundskaber til at kunne udvikle barnets dansksproglige kompetencer”. Men det krav kan ikke stilles til EU-borgere.
”Så selv om pasningen sker i Danmark, risikerer man, at barnet ikke bliver en del af det danske samfund, fordi familien er en del af et parallelsamfund med andre fra samme land, som ikke taler dansk,” siger Claus Kvist Hansen.
