Dansk Folkeparti står tirsdag bag en forespørgselsdebat med regeringen om antisemitisme. Skærpet fokus på de miljøer, hvor jødehadet trives, og mere undervisning i skolerne, er DFs eget bud på bekæmpelse af antisemitismen
”Vi skal sende et signal til det jødiske samfund om, at vi kerer os om dem. Jøder skal kunne færdes trygt i Danmark, og det jødiske samfund skal kunne leve trygt på linje med andre trossamfund”.
Det siger Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup forud for tirsdagens forespørgselsdebat i Folketinget, hvor Dansk Folkeparti har bedt justitsminister Nick Hækkerup (S) om at redegøre for regeringens initiativer til bekæmpelse af antisemitisme.
I dagene hvor 75-året for befrielsen af den nazistiske udryddelseslejr Auschwitz markeres med store mindehøjtideligheder, burde antisemitisme og jødehad for længst være parkeret i historiebøgerne. Men skændingen af jødiske gravstene i Randers, danske jøders beretninger om chikanerier på bl.a. Nørrebro og den nødvendige bevogtning af jødiske synagoger og institutioner, viser, at antisemitismen trives alt for godt i Danmark i 2020.
Det blev også understreget af statsminister Mette Frederiksen (S) under tirsdagens partilederdebat i Folketinget. Her bebudede hun, at Danmark skal have en national handlingsplan mod antisemitisme.
Dansk Folkeparti følger nu op med en forespørgselsdebat til justitsministeren.
”Vi hilser statsministerens udmelding velkommen. Det skal så følges op at aktiv handling i form af konkrete initiativer. Så det ikke bare bliver ved politikersnakken,” siger Peter Skaarup – og fortsætter:
”Vi oplever, at jøder og Israel lægges for had af visse grupper i Danmark. Der er områder i Danmark, hvor jøder ikke længere kan færdes trygt, og hvor de må leve med konstant bevogtning. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt,” siger han.
Berøringsangst overfor jødehad i muslimske miljøer
Peter Skaarup vil bl.a. have skærpet fokus på de miljøer, hvor antisemitismen trives. Det drejer sig om de ekstreme moskéer, hvor der har været sager om hadprædikanter, der prædikede om drab på jøder. Det drejer sig om indvandrertunge bydele, hvor jøder ikke kan færdes trygt. Det drejer sig om højreradikale grupper som den nazistiske Nordisk Modstandsbevægelse, der mistænkes for at stå bag gravskændingen i Randers. Og det drejer sig om venstreradikale grupper, hvor massiv uvilje mod Israel fører til antisemitisme.
Peter Skaarup mener, at der har hersket en berøringsangst i forhold til at tale om jødehadet i muslimske miljøer. Samme holdning har Finn Rudaizky, DF-medlem af Borgerrepræsentationen i København og selv jøde.
Han skrev sådan her i et indlæg i Berlingske i sidste uge:
”Jeg forstår slet ikke berøringsangsten hos politikere – og også hos nogle jøder – med ikke at ville stå frem og erkende det, man faktisk godt ved, nemlig at jødehadet gror mest i visse muslimske miljøer. Det gør den i flere muslimske friskoler, i et stort antal moskeer samt ikke mindst i de tusinder af muslimske familier, oftest socialt dårligt stillede,” skrev Finn Rudaizky.
Mere undervisning om holocaust og jødeforfølgelser
Peter Skaarup mener, at en af nøglerne til at bekæmpe antisemitisme ligger i folkeskolen. Her bør eleverne have en mere grundig historisk indføring i antisemitismen, jødeforfølgelser og holocaust:
”Det er ikke nok bare at høre om 2. verdenskrig. Jødeforfølgelserne rækker meget videre end det. Det går meget længere tilbage, og er desværre også fortsat efter 2. verdenskrig,” siger Peter Skaarup.
Dagsorden for tirsdagens forespørgselsdebat lyder sådan her:
Hvilke initiativer vil regeringen tage for at dæmme op for antisemitisme i Danmark, herunder de voldsomme ødelæggelser af jødiske gravsteder, der er foregået i den seneste tid, og hvordan vil regeringen drage omsorg for, at der nu og her sættes de nødvendige foranstaltninger i gang for at sikre jøderne her i landet den nødvendige tryghed og sikkerhed?
Tirsdagens forespørgselsdebat kan følges på Folketings-TV fra kl. 13.00 her.
