“De hånede os på Christiansborg. Men på gaden kunne vi mærke, at der var brug for partiet”

0
3898
DFs udlændingeordfører, stifter og tidligere formand Pia Kjærsgaard. Arkivfoto: Carsten Lundager

Tirsdag den 6. oktober er det 25 år siden, Dansk Folkeparti blev stiftet. Pia Kjærsgaard fortæller her om lanceringen i 1995 af det nye parti, som blev mødt af skepsis fra andre partier og presse, men som hurtigt mærkede opbakning ude hos danskerne

Af Steen Trolle

Pressemødet var slut og Pia Kjærsgaard gik bag to af de mange journalister, der havde været til stede i det lille mødelokale i kælderen under Proviantgården på Christiansborg, hvor Dansk Folkeparti netop var blevet lanceret.

De to journalister går og taler sammen – og så falder bemærkningen:

”Det var så den sidste presseopmærksomhed, hun fik”.

Man kan roligt sige, at journalisten tog fejl. Og man kan med sikkerhed sige, at ingen af de tilstedeværende journalister ved pressemødet fredag den 6. oktober 1995 havde den fjerneste anelse om holdbarheden af det projekt, de netop var blevet præsenteret for.

Faktisk var der nærmest ingen blandt hverken journalister eller politikere fra andre partier på Christiansborg, som troede på det projekt, som de fire udbrydere fra Fremskridtspartiet – den tidligere politiske ordfører Pia Kjærsgaard samt Kristian Thulesen Dahl, Poul Nødgaard og Ole Donner – præsenterede på pressemødet den fredag i kælderen under Proviantgården for præcis 25 år siden.

”Når jeg tænker tilbage, var det egentlig lidt rystende, den måde vi blev modtaget på den første tid. Pressen var hånende og nedladende, og politikere fra andre partier hældte os ned af brættet,” siger Pia Kjærsgaard.

“Pressen var hånende og nedladende, og politikere fra andre partier hældte os ned af brættet”

Pressemødet om Dansk Folkepartis stiftelse var tophistorien i TV-Avisen. “Godaften – til en dag med drama på Christiansborg,” lød det fra studieværten. “Christian Dahl” er DFs nuværende formand Kristian Thulesen Dahl…

“På gaden var folk var umådeligt venlige”

Men som bekendt lader Pia Kjærsgaard sig ikke standse af modgang. ”Det driver noget i mig,” som hun siger, da hun fortæller om de første reaktioner på Dansk Folkepartis stiftelse. Og hun fik endnu mere blod på tanden, da de gik på gaden for at indsamle de ca. 20.000 underskrifter, der skulle til for at blive opstillingsberettiget.

”Det var vildt besværligt at indsamle underskrifter dengang. Vi skulle have folk til at underskrive en blanket med navn, cpr-nummer osv. Denne blanket skulle vi så sende til kommunen, som sendte den videre til folk, der skulle sende den tilbage til os. Det var en meget besværlig procedure. Men det var godt for os, at vi ikke bare kunne sætte os hen bag en computer og indsamle underskrifterne. Vi var nødt til at tage ud blandt folk, og det kom vi i rigtig godt humør af. For folk var umådeligt venlige overfor os, i modsætning til dem på Christiansborg. Vi mærkede, at der var et behov for partiet. Folk var optaget af udlændingepolitikken. Det var der overhovedet ingen tvivl om,” fortæller Pia Kjærsgaard.

“Vi var nødt til at tage ud blandt folk, og det kom vi i rigtig godt humør af. For folk var umådeligt venlige overfor os”

22.000 vælgererklæringer

I april 1996 blev den første milepæl nået. Her kunne partiet aflevere 22.000 vælgererklæringer i Indenrigsministeriet. 2000 flere end nødvendigt for at blive opstillingsberettiget, men Pia Kjærsgaard ville være på den sikre side.

”Jeg var hele tiden meget forsigtig med tingene. Jeg advarede om, at vi ikke skulle overvurdere situationen, selv om vi blev ved med at vokse pænt i meningsmålingerne,” fortæller hun.

I 1998 kulminerede det hele så ved folketingsvalget, hvor Dansk Folkeparti strøg ind i Folketinget med 7,4 procent af stemmerne, hvilket gav 13 mandater til det nystiftede parti.

Og resten er historie.

Pia Kjærsgaard taler på årsmødet i 2010, hvor DF kun fejre 15 års fødselsdag. Foto: Carsten Lundager

Nej til euroen den største DF-sejr

Dansk Folkeparti har siden været den største vælgersucces i nyere dansk politik med mange markante politiske sejre. Størst i form af udlændingepolitikken, som blev strammet markant, da Socialdemokratiet mistede regeringsmagten i 2001 og Dansk Folkeparti blev den afgørende støtte for den nye VK-regering under Anders Fogh Rasmussen.

Men også som den måske vigtigste EU-kritiske stemme i Folketinget. Det blev tydeligst demonstreret i 2000, hvor DF som et af de eneste partier anbefalede et nej ved folkeafstemningen om Danmarks deltagelse i euroen. Og vandt.

”Jeg har vildt mange gode oplevelser fra de 25 år med Dansk Folkeparti, og når jeg bliver spurgt til sejrene, er der selvfølgelig udlændingepolitikken, som har været en enormt vigtig sejr, selv om vi langt fra er kommet i mål. Men hvis jeg kun må nævne én ting, er det euroafstemningen fra 2000. For hvis vi havde fået euroen dengang, havde vi aldrig fået mulighed for at få en ny folkeafstemning,” siger Pia Kjærsgaard.

Og hvilken rolle spillede Dansk Folkeparti efter din opfattelse for resultatet af euroafstemningen?

”En enorm rolle. Vi var helt klart det førende parti i kampen for at bevare kronen. Men det var svært. For der mødte vi jo igen the establishment. Alle banker, erhvervsliv, stort set hele Folketinget og en række stærke personligheder gik ind for euroen. Men det lykkedes, selv om det var Davids kamp mod Goliath”.

I 2015 kunne Kristian Thulesen Dahl og Dansk Folkeparti juble over en anden vigtig sejr ved en EU-folkeafstemning. Her sagde 53,1 % af danskerne nej til at afskaffe det danske retsforbehold. Her taler Kristian Thulesen Dahl, da resultatet er i hus. Foto: Carsten Lundager

Det kaotiske landsmøde

At det skulle føre til stribevis af politiske sejre, en periode med hele 37 mandater i Folketinget og fire år som formand for Folketinget, gjorde Pia Kjærsgaard sig absolut ingen forestillinger om den fredag i kælderen under Proviantgården i oktober 1995.

”Jeg tænkte, at nu tager vi en ting ad gangen. Sådan har jeg egentlig altid haft det. Nu skal vi ud og samle underskrifter, og så må vi tage den derfra,” fortæller hun.

Tanken om at starte et nyt parti, var da også kun få dage gammel på pressemødet. Som de fleste vil vide, var det et kaotisk landsmøde hos Fremskridtspartiet weekenden forinden, der havde sat gang i projektet.

Det var her, Kristen Poulsgaard erobrede talerstolen og råbte ”nødværge” og ”tøsedrenge” efter Kristian Thulesen Dahl og Peter Skaarup, fordi de ikke ville forlade hovedbestyrelsen. Og det var her et flertal forsøgte at afsætte dirigenter og den hovedbestyrelse, som støttede Pia Kjærsgaard i en kamp med partiets gruppeformand Kim Behnke.

Se Kristen Poulsgaard på talerstolen her:

”Tanken om et nyt parti var overhovedet ikke eksisterende hos mig, da jeg tog til landsmøde. Jeg tog over for at se, hvordan mødet ville gå, og det gik, som alle ved, fuldstændig agurk. Allerede om lørdagen kom de første hen sagde til mig, at ’det her går ikke, jeg tager hjem, hvis du stifter et nyt parti, så er jeg med’. Men jeg tænkte bare: ’No way, det kan ikke lade sig gøre’. Det var slet ikke i mine tanker,” siger Pia Kjærsgaard.

”Tanken om et nyt parti var overhovedet ikke eksisterende hos mig, da jeg tog til landsmøde”

“Jeg melder mig ud af Fremskridtspartiet”

TV-Aktuelts reportage søndag aften fra det tumultariske landsmøde og avisernes reportager næste morgen, satte dog gang i tankerne. Pias mand, Henrik Thorup, sad ved morgenbordet mandag morgen. Han læste avisernes dækning fra landsmødet, lagde avisstakken på bordet – og kiggede på sin hustru:

”Han siger til mig: ’Du må selv om, hvad du gør. Jeg skal nok støtte dig stadigvæk. Men jeg melder mig ud af Fremskridtspartiet’. Så gik jeg resten af mandagen og tumlede med det. Jeg tænkte, at der var to muligheder. Enten kunne jeg give op og lave noget helt andet – jeg kunne jo for eksempel blive journalist – eller også skulle vi starte et nyt parti. Kristian, Poul og Ole Donner var begyndt at presse på, men jeg var faktisk den sidste der gav mig. Tirsdag var jeg heller ikke overbevist, men Kristian og jeg talte om det, da vi var i kirke tirsdag formiddag til Folketingets åbning – vi hørte vist ikke meget af prædiken. Han var usikker på, om vi kunne samle underskrifter nok. Jeg var mere i tvivl om, hvad der skulle ske efterfølgende, hvis vi stiftede et parti,” fortæller Pia Kjærgaard.

Se TV-Aktuelts reportage fra Fremskridtspartiets landsmøde her

Pia Kjærsgaard ankommer til valgfesten i 2015, hvor DF blev landets næststørste parti med 21,1 procent af stemmerne. Foto: Carsten Lundager

Bagefter gik hun over i Folketingssalen, hvor statsminister Poul Nyrup Rasmussen skulle holde åbningstale. Her sad hun på det tidspunkt ved siden af Centrum Demokraternes stifter Erhard Jakobsen:

”Han siger til mig, at ’det var dog et forfærdeligt landsmøde I havde i weekenden’. Så siger jeg: ’Ja, og vi overvejer at stifte et nyt parti’. Hvortil han svarer: ’Det skal I ikke gøre, det er alt for besværligt…”.

Hvad skal partiet hedde?

Pia Kjærsgaard lod dog ikke advarslen fra den gamle partistifter skræmme hende. I stedet samledes de fire snart forhenværende fremskridtsfolk sig onsdag aften hjemme hos Pia og Henrik i Gentofte. Her blev planerne lagt for det nye parti.

”Vi havde i overordnede vendinger en ide om, hvad det nye parti skulle stå for. Det var primært udlændingepolitikken, vi var optagede af, men også skepsissen overfor EU og et ønske om, at vi skulle have en ordentlig velfærd og social omsorg, et synspunkt det havde været svært at komme igennem med hos Fremskridtspartiet. Her råbte de jo hele tiden op om nulskat, som jeg skal hilse og sige, at jeg aldrig har troet på,” fortæller Pia Kjærsgaard.

Men hvad skulle partiet hedde? Ole Donner foreslog ’De Moderate’. Det var der ikke stemning for.

”Vi var enige om, at navnet skulle være noget, der kunne samle folk. Vi skulle ikke være et parti for en bestemt del af befolkning. Det skulle være noget med folkeparti, og det skulle være noget der signalerede, at vi ville bevare vores nationale arv, nationalitet og danskhed. Og så var det faktisk Henrik, der foreslog Dansk Folkeparti”.

”Vi var enige om, at navnet skulle være noget, der kunne samle folk”

Dansk Folkeparti fejrer sit 20 års jubilæum på årsmødet i Herning i 2015. Foto: Carsten Lundager

“…det er – Dansk Folkeparti”

Dagen efter gik Ole Donner og Poul Nødgaard over i Indenrigsministeriet for at få godkendt det nye partinavn. Her blev de spottet af journalisten Henrik Qvortrup, som på det tidspunkt arbejdede for Berlingske. Han lagde to og to sammen og forsøgte at få Pia Kjærsgaard til at bekræfte, at de var ved at stifte et nyt parti. Det lykkedes ikke.

Men snart var alle journalister på Christiansborg klar over, at noget var under opsejling. Det eneste, det ikke var lykkedes medierne at gætte forud for pressemødet, var partinavnet.

”Derfor sad jeg på pressemødet og trak det med navnet så længe som overhovedet muligt,” fortæller Pia Kjærsgaard.

Hun fortalte de forsamlede journalister, hvad partiet ville arbejde for – og så kom den historiske sætning:

”… og navnet, som vi fire vil arbejde for fremover, og er sikre på at blive valgt for ved næste Folketingsvalg, det er – Dansk Folkeparti“.

Se TV-avisens indslag fra pressemødet her:

“Søren lyste op i et smil”

At det var et godt navn, fik hun bekræftet med det samme. Hun fik nemlig et stort smil fra en af de tilstedeværende journalister. Og det var ikke hånligt ment. Journalisten var nemlig Søren Espersen, som senere blev pressechef og siden folketingsmedlem og næstformand for Dansk Folkeparti:

”Søren var på det tidspunkt journalist for BilledBladet og medlem af Fremskridtspartiet. Han var med på pressemødet og jeg vidste, at han gerne ville støtte os. Og lige da jeg sagde navnet, lyste han op i et smil. Så jo, det var et godt navn”.

“Der er et megastort behov for Dansk Folkeparti”

Pia Kjærsgaard smiler. Hun mindes den første tid med partiet med stor glæde. Lige nu er der knap så meget at smile af. Nedturen ved valget i 2019, dårlige meningsmålinger, en meget omtalt kritisk bog baseret på anonyme kilder og presseskriverier om uro, har ikke givet den bedste optakt til 25-års jubilæet. Men partistifteren er stålsat i troen på, at der også fremover er brug for Dansk Folkeparti:

”Jeg synes der er et megastort behov for Dansk Folkeparti. Vi har udlændingepolitikken i hjertet – i sjælen – i blodet. Det er jeg ikke overbevist om, at de andre partier har”.

“Vi har udlændingepolitikken i hjertet – i sjælen – i blodet. Det er jeg ikke overbevist om, at de andre partier har”

Hvad vil det sige at have udlændingepolitikken i sjælen?

”At man vil give alt for at bevare Danmark, som det vi kender. At man vil kæmpe for at bevare den danske kultur og den danske nationalitet. At man er dybt, dybt bekymret over den udvikling, vi ser med … altså, det er jo grusomt, det der foregår med skyderier, drab og bandekriminalitet. At man er optaget af sammenhængskraften i Danmark. Hvis ikke Dansk Folkeparti var her, ville den slags være noget helt andet. Det er jeg helt overbevist om,” siger Pia Kjærsgaard.

Klar til at fejre 25 året for Dansk Folkeparti. Fra venstre gruppeformadn Peter Skaarup, partiformand Kristian Thulesen Dahl, Pia Kjærsgaard, tidl. næstformand Søren Espersen og næstformand Morten Messerschmidt. Foto: Carsten Lundager