Resten af Folketinget sagde fredag nej til et forslag fra Dansk Folkeparti om at forbyde markante religiøse symboler for offentligt ansatte med borgerkontakt. Men DF’s udlændingeordfører Martin Henriksen ser åbninger i debatten
Dansk Folkeparti har ikke opgivet sit ønske om et tørklædeforbud for offentligt ansatte, selv om resten af Folketinget endnu en gang har afvist ideen.
”Jeg synes vi kommer tættere og tættere på en løsning. Det bliver stadig vanskeligere for regeringen og andre partier at bruge juridiske argumenter imod vores forslag,” siger DFs udlændingeordfører Martin Henriksen.
Fredag var der førstebehandling af DFs forslag om et forbud for ”markante religiøse symboler” for offentligt ansatte med borgerkontakt. Her afviste udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) DF’s forslag med den begrundelse, at et sådant forbud vil være i strid med grundloven og Danmarks internationale forpligtelser.
”Et generelt forbud, der omfatter alle offentligt ansatte med borgerkontakt, vurderes ikke at være juridisk gangbart. Det vil forudsætte en konkret udredning af hver enkelt jobfunktion,” lød det fra ministeren.
“Det bliver stadig vanskeligere for regeringen og andre partier at bruge juridiske argumenter imod vores forslag”
Martin Henriksen, udlændingeordfører (DF)
Spørgsmål til minister
Men dét svar ser Martin Henriksen muligheder i. Han har nu stillet en række spørgsmål til ministeren, som netop handler om at konkretisere jobfunktioner.
Martin Henriksen spørger blandt andet:
”Kan ministeren forestille sig, at regeringen vil støtte et forbud mod enkelte, afgrænsede gruppers brug af markante religiøse symboler og religiøs beklædning”.
”På hvilke områder på sundhedsområdet, ville det være relevant og muligt at indføre et forbud mod markante religiøse symboler og religiøs beklædning”.
Juraprofessor: Forbud er måske en mulighed
Dansk Folkeparti har tidligere rejst et forslag om et generelt forbud mod markante religiøse symboler hos offentligt ansatte. Dengang lød det fra justitsministeriets jurister, at et forbud for alle ville være for vidtgående. Det ville ”ikke opfylde proportionalitetskravet efter EMRK artikel 9,” som det hed med henvisning til den europæiske menneskerettighedskonvention.
Dét svar fik Dansk Folkeparti til at rette blikket mod offentligt ansatte med borgerkontakt, og en juraprofessor har erklæret sig enig i, at borgerkontakt godt kan være et sagligt argument for et forbud:
”Det er svært at begrunde, hvorfor offentligt ansatte uden borgerkontakt ikke må bære synligt religiøse symboler og religiøs hovedbeklædning. Men der kan måske være et sagligt argument, der kan begrunde et forbud mod synlige religiøse symboler og religiøs beklædning for offentligt ansatte, der har borgerkontakt,” sagde juraprofessor og ekspert i forfatningsret ved Københavns Universitet Jens Elo Rytter til Berlingske.
Snart kun politiske argumenter tilbage
Den vurdering var regeringen altså ikke helt enig i ved førstebehandlingen, men Martin Henriksen ser alligevel en åbning efter fredagens debat:
”Jeg synes debatten har potentiale til at trække de andre partier i den rigtige retning. For vi nærmer os noget, hvor centraladministrationens jurister godt kan se, at det kan lade sig gøre indenfor Grundloven. Dermed er der kun politiske argumenter tilbage, og så er vi der, hvor vi kan rykke noget. For så skal de andre partier til at forklare, hvorfor de vil acceptere at offentligt ansatte bærer markante religiøse symboler,” siger Martin Henriksen.
Han sammenligner sagen med forbuddet mod burka og niqab. Her stod Dansk Folkeparti også ret alene i starten, men flere års debat flyttede de andre partier, så der sidste år kunne vedtages et forbud mod tildækning.
Hvis DFs forslag gennemføres, så må eksempelvis skolelærere, sygeplejersker og SOSU-medarbejdere ikke bære tørklæde på jobbet. De må dog gerne have små religiøse symboler, f.eks. en halskæde med et kors, en halvmåne eller en davidstjerne.
Læs også: Fransk forfatter: Tørklædet er islamismens trojanske hest
